Tilbage

Kontaktformular

Vores gedekød

Eksempel på finparteret helt gedekid/ungdyr med en slagtevægt på 14 kg
1 2 køller Køllesteg og bøffer !
2 2 bove Langtidssteges hele eller i tern til gryderetter
3 nyrestykke Anses for den fineste udskæring. Ovnsteges.
4 hakket kød Som andet fars
5 koteletter Pande- eller grillsteges
6 2 slag rullepølse, rullesteg eller i tern til gryderetter
7 skank i skiver Ossobuco eller andre gryderetter
8 hjerte Opskrifter med hjerte eller med i leverpostej
9 lever Leverpostej eller pandesteges i skiver
10 suppe-/kødben Suppe, fond eller forkælelse af hund
11 ribben kan evt. udbenes og skæres i tern til gryderetter

Gedekød generelt

Gedekød er, udover at være særdeles velsmagende, meget sundt og magert.

Danmarks JordbrugsForskning under ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har udarbejdet rapporten : "Fakta om gedemælk og gedekød - relation til humanernæring". Rapporten gennemgår den aktuelle viden om for- og bagdele ved gedekød, sammenlignet med andre kødtyper. Rapportens sammenfatning om for- og bagdele ved gedekød står nederst på denne side.

Vores geder fodres med med en meget høj andel græs og grovfoder hvilket påvirker fedtsyresammensætning i en yderligere gunstig retning.

 

Danske artikler om gedekød :

Få mesterkokkens opskrifter med det sunde gedekød

Råvareguide - spis ged i stedet for lam

Kød fra kid - en overset delikatesse

Gedekød er et stort hit

Ged på gaflen

Udbreder kendskabet til gedekød

Ged er godt

Gedekød hitter

Det glemte gedekød

 

 

Sammenfatningen fra rapporten : "Fakta om gedemælk og gedekød - i relation til humanernæring" :


· Gedekødet har et lavere tørstof- og fedtindhold end lammekød, hvilket skyldes, at geder aflejrer mere fedt omkring de indre organer end i musklerne.
· Gedekød indeholder mindre total fedt end lammekød men ligner okse- og vildsvinekød produceret under samme betingelser.
· Proteinindholdet i gedekød er på samme niveau som i lamme-, okse- og svinekød. Aminosyresammensætningen i gedekød stemmer godt overens med anbefalingerne til en voksen person.
· Der er en del variation i fedtsyresammensætningen mellem arter, racer og indenfor de enkelte muskelgrupper.
· Gedekød har et større indhold af de polyumættede fedtsyrer (PUFA) i forhold til lamme- og oksekød, men et lavere indhold end svinekød.
· Forholdet mellem gedekøds polyumættede fedtsyrer og de mættede fedtsyrer (PUFA:SFA) er større end i oksekød og lammekød, men mindre end i svinekød. PUFA:SFA forholdet er mindre hos drøvtyggere end enmavede dyr på grund af, at vommens mikroorganismer omdanner PUFA til SFA. Endvidere kan vommens mikroorganismer omdanne PUFA til konjugeret linolsyre (CLA).
· PUFA:SFA forholdet skal helst ligge mellem 0,4-1, mens forholdet indenfor PUFA mellem n-6 fedtsyrer og n-3 fedtsyrer (n-6:n-3) helst skal være mellem 3-9. I gedekødet er forholdet mellem n-6:n-3 fundet i intervallet 4,5 - 9,6 og dermed tilgodeser gedekød den humane sundhed.
· (Stearinsyre + oliesyre)/(palmitinsyre) forholdet og summen af de ønskede fedtsyrer (alle umættede fedtsyrer og stearinsyre) viser, at gedekød har en gunstigere fedtsyresammensætning end lamme- og oksekød set ud fra et humanernæringsmæssigt
synspunkt.
· Af mineraler er der et højere indhold af kalcium, magnesium, kalium, natrium og mangan i gedekød sammenlignet med kød fra okse og kylling, men gedekød har et lavere fosforindhold.
· Gedekød har et højere indhold af thiamin og riboflavin sammenlignet med okse- og kyllingekød. Til gengæld har gedekød et lavere indhold af vitamin B6 og folat sammenlignet med okse- og kyllingekød.
· Der findes ikke umiddelbart forsøg, der undersøger indtagelse af gedekøds effekt på diverse sygdomme hos mennesker. Effekten af specifikke fedtsyrer er undersøgt i en række andre dyrearter, og resultaterne vil sandsynligvis også kunne overføres til mennesker, der indtager de tilsvarende fedtsyrer fra gedekød.
· Et højere indhold af n-3 fedtsyrer (n-3 FA) i kosten har vist sig at kunne nedsætte risikoen for koronar hjertesygdom og pludselig hjertedød og kan sandsynligvis nedsætte risikoen for blodprop i hjernen.
· I en diæt til hjertepatienter er det væsentligt at reducere indtaget af fedt, hvor gedekød vil være ideelt, da det er meget fedtfattigt. Samtidig har gedekød en velegnet fedtsyresammensætning, der kan forebygge hjertekarsygdomme og blodpropper i hjernen. Desuden indeholder gedekød mange næringstoffer, så indlagte personer kan restituere hurtigere.
· Konjugeret lionolsyre (CLA) har en positiv effekt på at reducere kræftceller, fedt og åreforkalkninger hos mus, men resultatet er ikke dokumenteret på mennesker.
· CLA og de enkelt fedtsyrer påvirker kolesterolniveauet forskelligt.
· Fodringen kan påvirke fedtsyresammensætningen hos geder. En øget mængde græs øger indholdet af n-3 fedtsyrer og E-vitamin, mens en øget mængde kraftfoder øger indholdet af n-6 fedtsyrer.
· Gedekød er mere fedtfattigt end lammekød og dermed mindre mørt. Gedekød har en mindre kraftig smag end lammekød. Gedekød har en bedre vandbindingsevne og et lavere tilberedningstab end lammekød.
· De sensoriske og teknologiske egenskaber af kød er mere afhængig af gedernes alder og køn end af genotyperne.