Avl og genetik
Man kunne umiddelbart tro, at det nemmeste man kan gøre hvis man vil avle geder er at købe de bedste, de billigste fra guloggratis eller den blå avis, og så ellers bare sætte have en buk gående hos nogle geder, og vente på der kommer kid. Men dette er nok sjældent tilfældet, hvis man tænkt sig at få noget ud af avlen (fraset selve hyggen med gederne).
Der er 3 hovedformål med gedehold : Kødproduktion, Mælkeproduktion og fiber/uldproduktion. De fleste gederacer er avlet med en af disse egenskaber som hovedformål (enkelte med delt fokus på 2 egenskaber), og excellerer i denne egenskab overfor blandingsdyr.
Således vil en god Boer (kødrace), så godt som altid, have en større tilvækst per foderenhed en end god baghave-blandingsged, og en forædlet malkerace producere mere mælk end et blandingsdyr.
For at blive betegnet raceren skal en ged have stamtavle (gennem gederegistreringen) og være mindst 87,5 af den givne race. Så en ged der er 87,5 % Boer, og 12,5 % landraceged, er altså en raceren boer. Når en ged er raceren kan der gennem enkeltdyrsmodellen udregnes S-indeks og del-indekser, som er et af de allervigtigste værktøjer til at skabe avlsfremgang i sin besætning.
Vi startede ud med både blandingsdyr og racerene geder, og efter egne erfaringer vil vi klart anbefale at købe racerene dyr og tilmelde sig gederegistreringen. Vi er ikke i tvivl om at det er den mest økonomiske løsning. Slagteren tager samme pris for at slagte geden om den vejer 20 eller 40 kilo, så enderesultatet har stor indflydelse på kiloprisen på det dejlige gedekød.
Vi har skrevet artiklen : "Tilvækst og basal gedegenetik", som gennemgår lidt avlsteori.
Skanning for drægtighed
Vi er begyndt at skanne vores geder for drægtighed efter bukningen. Se mere her.
