Bragt i Gedenyt i 2010
Tilvækst og basal gedegenetik
Gennem avlsarbejdet er det muligt at avle sig frem mod bedre og bedre egenskaber for fx. mælkeproduktion, tilvækst, kødfylde, foderudnyttelse, sundhed mv. Generne for disse egenskaber nedarves såkaldt kvantitativt, hvilket bl.a. betyder at egenskaben er styret af et større antal gener, og at det ikke munder ud i et enten/eller resultat (som f.eks. blå/brune øjne hos mennesker, som styres af et enkelt gen – hvilket kaldes en kvalitativ egenskab). Resultatet som ses i det enkelte dyr afhænger dels af generne, men også af det miljø dyret er i og har været udsat for (fx foder, sygdom, pasning, stress) således at:
egenskab = gener + miljø
Altså kan et dyr med gode gener for fx tilvækst godt have en elendig vækst i praksis, hvis det passes dårligt og omvendt kan et dyr med dårlige gener have en rimelig tilvækst, hvis det passes godt.
Den enkelte egenskab er styret af mange forskellige gener og da egenskaberne (som beskrevet ovenfor) også er miljøafhængige, er det ikke muligt præcist at undersøge de kvantitative egenskabers præcise nedarvningsforhold. Derfor må man i praksis benytte statistik for at få fremgang i avlen.
På figur 1 vises en meget forsimplet model for arveligheden af tilvækst. For overskuelighedens skyld forestiller vi os i eksemplet, at tilvæksten kun er styret af 3 gener. Da arvemassen er arrangeret i kromosompar har gederne hver 2 udgaver (kaldet alleler) af hvert gen, og således er der i eksemplet altså 6 forskellige alleler, der tilsammen bestemmer gedens potentiale for tilvækst under optimale forhold. Æg og sædceller indeholder (pga. en speciel type celledeling – meiose) kun et allel af hvert gen. Således kan geden med sine 3 gener lave 8 forskellige ”slags” æg med hver deres kombination af gener, og det samme gælder for bukkens sædceller. Dette giver mulighed for 64 forskellige kombinationer. I dette eksempel er gedens samlede potentiale for tilvækst 308 g/dag og bukkens 312 g/dag. Det giver et gennemsnit på 310 g/dag, og i eksemplet vil 25 % (16/64) af afkommet da også have en potentiel tilvækst på mellem 308-312 g/dag, og 62,5 % (40/64) en potentiel tilvækst på mellem 303-317 g/dag. Men det vi jo er interesserede i, er at opdage hvilke dyr, der ligger udenfor den store gennemsnitlige gruppe. Ved at frasortere de dyr, der ligger under gennemsnittet og avle på dem, der ligger over, kan vi skabe en avlsfremgang i besætningen og dermed avle frem mod større og større tilvækst.
Ovenstående eksempel tager udgangspunkt i tilvækst, men samme principper kan overføres til S-indeksets andre delindekser (kuldstørrelse, mælketilvækst, tilvækst, holdbarhed, moregenskaber, livskraft, slagtekvalitet og eksteriør), hvor S-indekset kan betragtes som en overordnet sammenfatning af alle disse egenskaber. S-indekset reguleres to gange årligt på baggrund af de indrapporterede registreringer fra avlerne landet over. Et dyr, som er gennemsnitligt på en given egenskab, får værdien 100 på denne egenskab. Er dyret bedre end landsgennemsnittet på en egenskab, vil indeksværdien ligge over 100 og omvendt, hvis dyret er dårligere end landsgennemsnittet, vil værdien være under 100. Ved at benytte sig af S-indekset eller bestemte delindekser i sin avl, kan man altså udvælge sig de dyr, som har det bedste potentiale og derved målrette sin avl og opnå avlsfremgang.
Som det fremgår af ovenstående, mister S-indeksmodellen (også kaldet enkeltdyrsmodellen) således sin værdi, hvis indekserne ikke er baseret på en stor og opdateret pulje af indrapporterede data. Hvis ikke dyrenes individuelle data indrapporteres, vil indekserne blot basere sig på en mere og mere upræcis sandsynlighedsberegning, baseret på slægtsskabet til de dyr, for hvilke der er indrapporteret de relevante data. Det er derfor vigtigt at så mange dyr som muligt indregistreres i gederegistreringen og at alle relevante data indberettes, ikke blot for den enkelte avler, men også for alle andre avlere tilknyttet gederegistreringen. For hvert dyr der indrapporteres relevante data, øges indeksernes sikkerhed og værdi for samtlige dyr i gederegistreringen.
I denne artikel koncentrerer vi os, som kødgedeavlere, om tilvæksten hos dyrene. Tilvæksten beregnes ud fra 3 indrapporteringer : Fødselsvægt, 2 måneders vægt og 4 måneders vægt. 2 måneders vægten siger især noget om moderens evne til at give mælk, altså delindekset : Mælketilvækst. Det delindeks som dækker over dyrets potentielle tilvækst, kaldes blot for : Tilvækst, og 4 måneders vægten er den vigtigste indrapportering for beregningen af dette delindeks. Således er 4 måneders vægten en af de vigtigste indrapporteringer for avlen af kødgeder.
Dansk Kvæg, som administrerer gederegistreringen, har været behjælpelige med statistik over indrapportering af data på racerne Boer og Nubisk. Nogle af disse data fremgår af tabel 1.
2006 |
Boer |
Nubisk |
Fødselsvægt |
87,7 % |
94,1% |
2 måneders vægt |
49,7 % |
29,4 % |
4 måneders vægt |
17,6 % |
6,6 % |
2007 |
Boer |
Nubisk |
Fødselsvægt |
78,3 % |
93,6 % |
2 måneders vægt |
36,8 % |
28,8 % |
4 måneders vægt |
13,9 % |
8,3 % |
2008 |
Boer |
Nubisk |
Fødselsvægt |
83,4 % |
94,2 % |
2 måneders vægt |
39,7 % |
17,0 % |
| 4 måneders vægt | 21,3 % | 3,4 % |
| Tabel 1 | ||
Da arbejdet på denne artikel begyndte var alle dataene fra 2009 endnu ikke indberettet, hvorfor 2008 er det seneste år i statistikken. Som det ses er det hos alle 3 racer kun et mindretal som har indberettet både fødselsvægt, 2 måneders vægt og 4 måneders vægt. Mens indrapporteringen af fødselsvægten er ganske flot, så halter det med de efterfølgende vejninger. Især står det skidt til med 4 måneders vægten.
Hvorfor står det så skidt til? Det kan man jo umuligt sige med sikkerhed, men et gæt kunne være, at det bliver mere besværligt at veje dyrene jo større de bliver – og det er da også vores egen erfaring. For vores eget vedkommende håndterer vi vejningerne på følgende måde: Fødselsvægten vejes ved hjælp af en hængevægt, hvor kiddet vejes i en spand. Ved 2 månedersvejningen erstattes spanden af et håndklæde, som hægtes fast i hvert hjørne og som løfter kiddet under bugen. Da vi i vores første avlssæson forsøgte denne metode ved 4 månedersvejningen viste det sig dog straks, at dette praktisk talt var umuligt at gøre med et firemåneders bukkekid, så vi måtte finde et alternativ. Løsningen blev at købe en gammel grisevægt, baseret på bismerprincippet, til den nette sum af 300-400kr.
Til trods for at den tydeligvis havde nogle år på bagen, målte den stadig præcist, og siden da har vi hverken har haft problemer med 4 månedersvejningerne eller vejning af de voksne geder eller ungbukke for den sags skyld.
Vores erfaringer er altså, at det ikke behøver at være specielt besværligt at udføre fødsels-, 2- og 4 månedersvejningerne på kiddene, og da disse indrapporteringer (ligesom de andre indberetninger i gederegistreringen) er essentielle for den reelle brugbarhed af enkeltdyrsmodellen (S-indekset), kan vi kun opfordre til at flere tilmelder sig gederegistreringen og bliver mere konsekvente i deres indberetninger.
Der kan findes mere information om gederegistreringen her
Der kan findes mere information om S-indeks og enkeltdyrsmodellen på DGUs hjemmeside
Der kan findes mere information om principperne om avlsgenetik og dens brug i praksis i bogen ”Husdyravl” af Lars Gjøl Christensen, ISBN 87-7432-527-2.
Vi vil gerne takke Lone Prisak og Jørn Pedersen fra Dansk Kvæg for deres hjælp.
Line og Tue Diemer, Diemers Geder.
